ÅSV Sommerlejr 2021

Da vi var nødt til at aflyse ÅSV’s internationale sangskrivercamp (vinterlejr) i januar, har vi besluttet at holde en udvidet sommerlejr i slutningen af juli – en hel uge med co-writing, sange omkring bålet, workshops og hygge.

  • Sommerlejren afholdes i og udenfor Riishytten, hvor vi har holdt de sidste 8 vinterlejre. Fordi det er sommer, og fordi corona stadig er i blandt os, vil vi lave så mange ting udenfor som muligt. Derudover vil vi opfordre de deltagere der kan til at sove i telt.
  • Sommerlejren vil forgå i en hel uge, fra kl. 14 søndag den 25. juli til kl. 14 søndag den 1. august.
  • Vi håber på at få en masse internationale deltagere med igen, inklusive ÅSV-venner fra Aortas og The Songwriting Collective.


Pris

Prisen for hele ugen er 750 kr., hvilket dækker leje af hytten og måltider. (OBS: hvis du IKKE allerede har betalt for kontingent for 2021 skal du lægge 150 kr. oveni prisen.) For udenlandske sangskrivere er transport til og fra Billund Lufthavn, lån af lagen/sovepose og evt. telt også inkluderet i prisen.

I prisen er et depositum på 350 kr., der ikke refunderes hvis man ikke kan komme alligevel (covid-19 eller andet). Kontingentet er heller ikke refunderbar.

Tilmelding

Kapaciteten for sommerlejren er p.t. 40 personer. Som udgangspunkt er 10 pladser reserveret til internationale sangskrivere. Ellers er det først til mølle.

For at tilmelde dig skal du:

  • Betale de 750 kr., evt. plus medlemskabet (150 kr.) for 2021 hvis du ikke allerede har betalt det. Du kan finde vores nye bank- og MobilePay-detaljer her.
  • Registrere dig på linket nederst i dokumentet (du skal logge ind først – har du ikke en profil kan du oprette den her).
  • Angive specifikke behov om du vil sove i telt eller på værelse, hvis du har specielle præferencer i forhold til mad, og behov for eller tilbud om medkørsel.

Corona

For at deltage skal du have et gyldigt Coronapas (vaccination eller negativ coronatest der er max 72 timer gammel i forhold til ankomst).

Transport

Vi opfordrer danskere med bil der kører med ekstra plads i bil at tage andre deltagere med. Når du melder dig til nederst på siden, skriv gerne om du har brug for et lift, eller om du har mulighed for at have nogen med
Adressen: Riishytten, Østerhovedvej 47 Give, 7323

Ellers er der tog til Horsens og Vejle, og busser derfra til Riis Feriepark (lige ved siden af Riishytten) eller Give. Skriv til Lars på larsg@me.com eller 2334 8111 hvis du skal hentes ved bussen.

Program

Sommerlejren vil have en variation af co-writing sessions, workshops, sangskrivningsværksteder, måske et par udflugter og om aftenen fri mulighed for at spille for hinanden og jamme – der kommer flere detaljer senere. Programmet bliver ret løst, og det er op til dig at beslutte hvad du vil deltage i.

Dog er der nogle punkter i programmet der er værd at nævne: Søndag den 25/7 har vi en introduktionsrunde kl. 17, så prøv at være fremme senest der. Onsdag den 28/7 holder vi en temafest om aftenen under temaet ”Den vilde ungdom” (”Wild Youth”). Så find dit gamle teenagekluns frem og vær med til et brag af en fest. Og den sidste aften den 31/7 holder vi afslutningsfest.

Ellers vil de fleste formiddage foregå med co-writes, som vi håber alle vil deltage i, mens eftermiddagen vil være mere præget af workshops, værksteder og fysiske aktiviteter. Der kan være flere aktiviteter på samme tid man skal vælge imellem. Hvis du kunne tænke dig at holde en workshop, må du meget gerne skrive til Misha på formand@sang-skriver.dk eller 2298 5543. 

Overnatning og instrumenter

Da det er sommer og vi stadig er midt i en pandemi opfordrer vi folk til at sove i telt hvis muligt. Vi vil prøve at skaffe telte og soveposer til udenlandske deltagere, eller sengelinned hvis man hellere vil sove indenfor. Skriv ”telt” eller ”værelse” i kommentarfeltet når du registrer dig nedenfor.

Hvis du har instrumenter, sengetøj, soveposer eller telte til at låne vores udenlandske deltagere, skriv gerne til Lars G på larsg@me.com eller 2334 8111. Vi skal nok bede også for disse ting i nogle posts på Facebook-begivenheden.

DMF er så søde at sørge for at der er mindst et elektrisk keyboard til fælles rådighed.

Ting at medbringe!

Sengetøj /sovepose
Lagen hvis du sover indendørs (der skal bruges lagen på madrasserne)
Telt hvis du sover udendørs
Håndklæde
Instrumenter
Ting at skrive med
Tøj til "Den vilde ungdom"-fest på onsdag

Mad

Alle forventes at tage del i 3 madtjanser over ugen. Når du tilmelder dig, så vær sød at angiv hvis du har specielle præferencer eller allergier omkring maden.

Facebook link

Officiel tilmelding er nedenfor, men Facebook-eventen er det bedste sted at stille spørgsmål, arrangere kørsel og sprede begejstring:

facebook.com/events/302449314942958

I er også meget velkommen til at skrive direkte til Lars eller Misha.

Tilmeld dig!

Efter du klikke på "Sign up"-knappen nedenfor, skriv venligst kort: 1) om du vil bo i telt eller værelse, 2) evt. kostbehov og 3) evt. liftmangel eller -tilbud. Tak!



Members signed in: 29

Tent, veggie-loving omnivore, can give 3 people a ride from Harlev on Sunday (midday)
Room please, we'll be on our honeymoon; 2 UK vegans who can't flipping wait, Andy & Corinne Stratton Scott
Værelse venligst, veggie-loving omnivore, kører fra Svendborg: kan evt. give et lift.
Wuhuu! Jeg spiser det meste, men sover indenfor.
Vegetar + meget gerne lift fra Århus :)
Vegetar – og jeg vil også gerne have et lift fra Århus
Tent please. Vegan, but happy to survive on bread and fruit. Would please like a lift from the airport - travelling with the Stratton-Scotts.
Sover i telt, spiser det meste, kører fra københavn og tager gerne folk med.
Tent, veggie-loving omnivore, can give 1 (maybe 2) person a ride from Viby J on Sunday (midday)
Jens Stage - værelse,tak
Værelse i afdelingen for slemme snorkere. Kan have andre med efter aftale. Kommer fra Sjælland når lejren starter, men skal til Nordjylland når den slutter. Kører som sædvanlig gerne til lufthavnen når der er behov for det.
Yihaa ... I'd like a lift for my stuff from Aarhus - and will probably bring my self on bike ... Just to show off...
Room please, we'll be on our honeymoon; 2 UK vegans who can't flipping wait, Andy & Corinne Stratton Scott
1. Værelse, 2. Ikke i den uge, 3. Spørgen som kører fra København.
Tager telt med til mig selv, er veganer, søger lift fra Aarhus hvis muligt :-)
Kan spise det meste. Har selv telt med. Vil gerne have et lift fra Århus :)
Sleeping inside, or I bring a camping wagon. Eat meat, fish an vegetables.
Værelse if possible, otherwise tent (or the family farm which is 7 km from Riis-hytten). I eat everything and I would love a lift from Copenhagen to Riish-hytten on the 25th, if anybody is going that way :)
Room, if possible, but tent is OK if not. If I could borrow a guitar that'd be fab! Hoping to get a lift from Copenhagen on the Sunday. Really looking forward to it!
Telt. Vegetarmad plus fisk. Ingen chili.
Telt, kører selv og kan have 2 med fra Aarhus, men kommer desværre først mandag.
Ønsker værelse. Spiser ikke kartofler, ris og lam. Elsker de fleste grøntsager, frugter og brød
Deltager man- ons( efter aftale). Sover inde. Glæder mig
Værelse med seng