| Nu i 4. udgave. Der er mange opdateringer i forhold til de tidligere udgaver, og ikke mindst den første Komplet Sangteknik fra 1998 er nu moden til udskiftning.
Komplet Sangteknik har skabt revolution indenfor sangteknikken og bliver idag brugt over hele verden af professionelle sangere indenfor alle genrer. Den anbefales af læger og talepædagoger og er blevet en stor international succes med oversættelser på flere sprog.
Komplet Sangteknik regnes i dag for at være verdens førende bog om sangteknik.
Komplet Sangteknik henvender sig til alle der beskæftiger sig seriøst med stemmen – professionelle som begyndere.
Cathrine Sadolin, som giver workshops, clinics og masterclasses for professionelle sangere over hele verden, øser af sin enorme viden og erfaring i denne bog fyldt med praktiske anvisninger, tips og tricks. Bogen indeholder den nyeste forskning indenfor både rytmisk og klassisk sang, teknik til at lyde “rå” og uskolet, stemmepleje og “Akut Hjælp” dvs. teknik til at reparere en tilsyneladende hæs stemme få timer før en koncert.
-250 A4 sider
-280 illustrationer
-300 lydeksempler og øvelser på medfølgende CD
Læs hvad pressen skrev:
Musikermagasinet Soundcheck
Med sin uortodokse og energiske tilgang til stemmens mysterier har hun dels medvirket til at ramme pæle igennem fastgroede myter, dels udstyret et hav af sangere – både amatører og professionelle – med redskaberne til at forstå deres stemmes funktioner bedre. Vi kan hurtigt konstatere at det er en flot og ambitiøs udgivelse, fyldt med forklarende illustrationer og en gennemtænkt grafik.
Musikeren – Dansk Musiker Forbunds blad
….Der er stof til sangere og undervisere på alle niveauer, klassiske som rytmiske, og også blæsere kan nyde godt af bogen ….Bogen er overordentligt detaljeret, med en udførlig indholdsfortegnelse, veldisponerede kapitler, lister over ordforklaringer, anbefalet litteratur og video’er, stikordregister, og ikke mindst i et godt stort læsevenligt lay-out. Også på det pædagogiske plan er bogen en fornøjelse ….Cathrine Sadolin er en “trouble-shooter” med stor erfaring.
Bogen emmer af hendes nysgerrighed for faget, hvilket betyder, at man smittes med entusiasme og er parat til at kaste sig ud i enhver øvelse hun foreslår. Hendes forskningsarbejde er solidt og hendes mange praktiske erfaringer har smittet befriende af på bogen ….Hendes ihærdighed for at udarbejde en teknik og et begrebsapparat der favner alle genrer, rytmiske som klassiske, er usædvanligt og prisværdigt. En kæmpe ros for det, og hermed de allervarmeste anbefalinger til en bog der på fineste vis afmystificerer hvad det vil sige at synge.
World, Music, Dance & Art
Bibel i stemmepleje ….en epokegørende bog om sangteknik ….en meget flot og kompetent lærebog om sangteknik….mange illustrative tegninger, der er med til at gøre bogen velegnet til selvstudium ….letforståeligt og tilgængeligt for alle sanginteresserede ….fine afsnit om brugen af effekter som vibrato og forvrængning ….gode anvisninger på stemmepleje ….mange flotte case stories ….Bogen dækker simplethen alt, hvad en sanger har behov for at vide, og omfatter alle stilarter fra klassisk til rytmisk sang ….let at arbejde med ….en epokegørende udgivelse som alle, der interesserer sig for brugen af stemmen, vil få stort udbytte af.
Musikmagasinet Line Out
Ny bibel til sangere ….Danmarks ukronede stemmedronning …. Ifølge Cathrine Sadolin kan alle lære at synge, og det tror jeg på efter at have læst Komplet Sangteknik ….Umiddelbart lader det ikke til at der mangler noget. Der er sågar et afsnit der handler om udtryk og optræden: Utvivlsomt af væsentlig betydning både for den optrædende og for publikum ….Den utroligt alsidige gennemgang og hensyntagen til læsernes forskellighed er en af bogens ubestridte forcer. Selv for de hårdest angrebne af “jeg-kan-altså-ikke-synge-syndromet”, vil der være forståelig hjælp at hent |