Åben stemning

At stemme sin guitar om
af Simon Bekker

Følgende er et idékatalog over forskellige måder at stemme anderledes end den almindelige EADGHe (her kaldet neutral), som alle kender. Intentionen er ikke at man lærer hurtigst muligt at stemme om til f.eks. åben D, men at man får åbnet ørerne for hvordan ens instrument også kan lyde. Stop op undervejs mens du stemmer om, og prøv at finde på noget… Hvis du ikke kan bruge de akkorder du kender, er du på rette vej! Det handler om at komme ned til det plan, hvor man bare sætter fingrene et sted eller to og arbejder sig hen til noget der kunne blive en sang engang. En let følelse af panik kan opstå, men det er bare vanerne der falder ud af fingrene – stol på ørerne i stedet.

Lige et par bemærkninger til at lette forståelsen:

  • Overtoner (også kaldet flageoletter) får man frem ved at røre let ved strengen i nævnte bånd med venstre hånd, slå strengen hårdt an med højre og gerne tæt ved stolen på guitaren. De mest anvendelige overtoner ligger i 5., 7. og 12. bånd, men der er flere rundt omkring på halsen – prøv dig frem.
  • Bemærk at den dybe E-streng er med stort E og den høje e-streng er med lille e.
  • Efter at have været igennem åben G og D et par gange er forklaringerne til omstemningerne ikke så fyldige – dels fordi det nok ikke er nødvendigt, men også for at du skal prøve dig frem. Måske finder du på en helt ny og inspirerende stemning?
  • Er det helt uoverskueligt må man godt bruge en tuner. Men kun i nødstilfælde! Det tager fokus fra det vigtige; ørerne, kreativiteten, tvivlen osv…

Normale åbne stemninger:

Fra neutral til åben G:

  • Første trin er at stemme E en tone ned. Tag overtonerne i 7. bånd på E-strengen og i 12. på A-strengen; stem E-strengen ned så de passer.
  • A-strengen skal en tone ned; Overtoner i 7. bånd på A-strengen og 12. på D-strengen skal passe sammen.
  • e-strengen skal en tone ned til d. Nemmeste er at stemme den efter D-strengen, evt, ved at tage overtoner i 12. bånd på begge strenge.

Stemningen bør nu være DGDGHd; tjek det ved at spille de tre D’er eller to G’er samtidig og gerne sammen. Stem H-strengen ved at sætte fingeren i 4. bånd på G-strengen, som ved neutral stemning

Fra neutral til åben D:

  • Stem E-strengen en tone ned; tag overtonerne i 7. bånd på E-strengen og i 12. på A-strengen; stem E-strengen ned så de passer.
  • Sæt fingeren i 4. bånd på D-strengen, og stem G-strengen efter den tone (F#). Stemningen er nu DADF#He.
  • Stem H en tone ned til A, brug den dybe A-streng.
  • Stem e ned til d, brug de to D-strenge.

Stemningen bør nu være DADF#Ad. Tjek igennem ligesom ved åben G.

Stemninger med drops, halve akkorder,

At droppe (altså stemme ned) en tone eller to, som regel i den dybe ende, er meget normalt. Men man kan i princippet droppe lige hvad man vil; min erfaring er at det kan være nyttigt at lede efter et klangligt udgangspunkt, f.eks. en mørk, molagtig lyd, måske med noget der skærer lidt i ørerne – eller en helt åben klang, som giver luft.

Halve akkorder er simpelthen at stemme halvdelen af guitaren om; i det første eksempel er de tre dybe strenge i neutral stemning, men de tre høje stemmer i en G-mol. Det giver en interessant spænding.

Her kommer et par eksempler til inspiration.

Basdrops:

Drop D: DADGHd

Drop D og G: D-G-D-G-H-d

Drop C og G: C-G-D-G-H-d

Åben klang:

Drop D og H: DADGAd

Halve akkorder:

Neutral / G-mol: E-A-D-G-Bb-d

Neutral / C-mol: E-A-D-G-C-eb

_______________________________________________

Generelt om åben stemning
af Ole Holmgaard


Åbne stemninger betyder at du stemmer guitarens strenge til en akkord, fx en E akkord.

Når du så anslår strengene får du E akkorden med åbne strenge (løse) strenge, uden brug af venstre hånd. Deraf navnet åben stemning.

Selvfølgelig kan du dog også gribe akkorder, men du kan ikke bruge de greb du har lært i almindelig stemning, tonerne har jo ændret sig. Derimod skal du lære nye akkorder og positioner at spille skalae på.
Her er nogle populære stemninger:

Dropped D
DADGBE

Åben A
EAEAC#E

Åben C
CGCGCE

Åben Cmol
CGCGCD#

Åben D
DADF#AD

Åben Dmol
DADFAD

Åben Dsus4
DADGAD

Åben E
EBEG#BE

Åben Emol
EBEGBE

Åben Esus11
EAEGBE

Åben F
FACFCF

Åben G
GBDGBD

Alternativ
CGDAEG

Nashville
EADGBE

Eb
D#G#C#F#A#D#
Lonnie Johnson

DGDGBE
Også kaldet:
Dropped G*
DGDGBE

* lidt misvisende, da det ikke kun er G som skal “droppes” men også D

Leave a Reply

Facebook