Filmverdenen har Oscar og Bodil. Teaterverdenen har Tony og Reumert. Sangskrivningen har Grammy – og i Aarhus, ÅSE og Wanda.
Hver år midt i januar afholder ÅSV et brag af en prisuddeling med live-musik, publikumsquiz og ikke mindst uddeling af årets ÅSE'r og vandreguitaren Wanda.
Svend Seegert, konferencier og Randi Løvendahl Gustafsson, vinder af Årets Sang 2015
fotos: Bjørn Giesenbauer
Navnet
ÅSV’s sangskriverpris hedder en ÅSE, og det er fordi det er sejt, moderne, fængende og afspejler det moderne musikmiljøs behov for saft, kraft og nordisk styrke. Hvad er mere nordisk eller i hvert fald dansk end navnet Åse? Ja, det ved vi virkelig ikke.
Stort set er der to ÅSE awards: Årets Sang og Årets Co-write (sommetider popper der også en special-ÅSE op!).
Du kan nominere én sang til hver af de to slags ÅSE'r, hvis:
OBS! Det er også ikke tilladt at føre valgkamp for sange – fx du må ikke bede venner på FB til at stemme for dem. Sådanne sange bliver diskvalificeret.
Afstemningen
Afstemningen er hemmelig, og resultatet offentliggøres ikke før ÅSE-prisfesten (dog kunne vi måske finde på at annoncere finalisterne). Hvis du har nomineret en sang, så skal du stemme for at din sang kommer i betragtning til prisen.
Alle der har en profil her på hjemmesiden må gerne stemme. Stem for sangen eller sangene, du synes er værdige til at vinde titlen af årets bedst, hverken flere eller færre. Du kan ikke stemme på din egen sang, heller ikke hvis du er medforfatter på en co-write. Hvis du allerede har stemt, og du senere skifter mening, kan du ændre dine stemmer i hele afstemningsperioden.
Sangene ligger til lytning på hjemmesiden i randomiseret rækkefølge, som er forskellig for hver bruger af hjemmesiden. Det vil sige, at du ikke oplever sangene i samme rækkefølge som andre ÅSV-medlemmer, og dermed er det ikke de samme sange, der altid ligger øverst og dermed bliver lyttet til mest.
Vi førsøger at lave playlister af nominerede sange, for at gøre processen nemmere. At gøre ting mere fair, beder vi dig til at klikke på "shuffle" (bland-knap), når du skal lytte, så at playlisterne er også randomiserede.
Til at nominere/aflytte/stemme:
Klik på linket HER.
Kalender
Et tidspunkt i tidlig december: Nomineringerne starter
30. december 2022, kl. 23:59: Nomineringerne slutter, afstemningerne starter
8. januar 2023, kl. 23:59: Afstemningerne slutter
15. januar: Prisgalla på Gyngen med finalistkoncert og jingles
Hvem er Wanda?
ÅSV's vandreguitar hedder Wanda og uddeles årligt af Århus Sangskriverværksted. Som modtager af Wanda får man mulighed for at spille på en dejlig guitar i et helt år. En god kvalitetsguitar er ofte halvdelen af arbejdet, når man skal undfange nye sange. Guitaren er derfor ment som en håndsrækning og et skulderklap til et særligt sangskrivertalent, der fortjener at blive hjulpet godt på vej.
Wanda er af det amerikanske guitarmærke MARTIN. Et mærke, der har en lang tradition for, at levere et godt og solidt stykke værktøj til sangskriveren. Guitaren er sponsoreret af guitarbutikken Akustikken i Aarhus, som traditionen tro er repræsenteret ved overrækkelsen under vores prisgallaen, ofte i form af ejeren Ole A. Thomsen.
Få fingrene i Wanda
Som betalende medlem af ÅSV kan du nominere et eller flere betalende medlemmer af ÅSV til at modtage vandreguitaren – inklusiv dig selv. Vinderen skal være bosat i Danmark.
Vandreguitaren tildeles af et udvalg, der består af de sidste tre modtagere af guitaren og et bestyrelsesmedlem. Så hvis du kender en sangskriver (inklusiv dig selv!), som du mener har fortjent guitaren i et år, må du gerne sende en mail til formanden for bestyrelsen (formand@sang-skriver.dk) indeholdende både en saglig begrundelse og links til musikeksempler. Vinderen bliver afsløret under ÅSE-prisfesten.
Modtagere af vandreguitaren Wanda
2023: ???
2022: Victor Johansen
2021: Mads P. Jensen
2020: Sara Roshani
2019: Ida Nielsen
2018: Troels Thorkild Sørensen
2017: Andrea Brink Siem
2016: Patrick V. Bentsen
2015: Viktoria Lundberg
2014: Klara Molitva
2013: Misha Hoekstra
2012: Maria Ørndrup
2011: Kristian Mikkelsen
2010: Matilda Tjelldén
2009: Morten Thuesen
2008: Dietmar Berkner
2007: Annika Aakjær
2006: Amalie Riis
2005: Christian Dietrichsen