Af Søren Lyhne
Her er en samling bøger, jeg på forskellig vis har haft glæde af i mine studier af sangskrivning. Listen er personlig, fordi det ikke kan være anderledes.
Pat Pattisons bøger har haft skelsættende betydning for min skrivning. Hvis jeg skal anbefale én introduktion til sangskrivningsteori, må det blive hans grundbog, Writing Better Lyrics.
Efter min mening er Pattison sangskrivningshåndværkets dygtigste formidler. Hans metaforiske begrebsapparat er en pædagogisk bedrift, der formulerer og forståeliggør en mængde sangskrivningsteknikker. Han går dybere end de fleste og forfalder hverken til stive formler eller til fejring af guddommelig inspiration. Han ved at gode sange kræver arbejde, forarbejde og omskrivninger. Man skal give alt, hvad man har: hjerte og hjerne.
Man kan måske tale om to hovedsøjler i forfatterskabet: 1.) Måder hvorpå, man skaber overensstemmelse mellem tekst og musik. 2.) Med udgangspunkt i en skriveøvelse, han kalder objektskrivning: hvordan skaber man billeder på lytterens nethinde og finder frem til ting, man ikke vidste, man havde på hjerte.
Dette er en specialiseret bog, der vil forbedre din forståelse af forholdet mellem tekst og musik og hvordan man får disse størrelser til at være i overensstemmelse med hinanden.
Endnu en specialeret bog, der fokuserer på hvordan man mestrer brugen af rim og andre lydlige ordforbindelser.
En øvelsesbog baseret på objektskrivning.
Pat Pattisons bøger har efter min mening to svage områder: de taler for lidt om sangskrivningens musikalske aspekter, og de taler for lidt om den kreative proces. Songwriting Strategies, det nyeste bidrag til sangskrivningslitteraturen, lapper netop disse huller og flere til. Mark Simos underviser ligesom Pattison på Berklee College of Music, og har derfor skrevet sin bog, så den i forhold til Pattisons tilgang er både kompatibel og komplementær. Det er den mest dybdegående og holistiske tekst om sangskrivning, jeg har læst. Kombinerer man den med Writing Better Lyrics, er man tæt på en komplet sangskrivningsteori.
Simos deler sangen op i fire konstituenter: melodi, harmoni, rytme og lyrik. Bogens grundpræmis er, at den komplette sangskriver må være i stand til bevæge sig frit mellem disse fire poler i ”sangskrivningskompasset”. Bogen præsenterer et repertoire af teknikker, der muliggør en sådan fleksibilitet – en fleksibilitet, der vil være et effektivt våben mod vanetænkning og fastfrosne sange. Hvis man ikke er teoriforskrækket, men derimod er parat til virkelig at fordybe sig, så kan jeg ikke anbefale denne bog nok.
Perricone er også underviser på Berklee College of Music og har overtaget Pattisons begrebspar: stabilitet/ustabilitet. Det bruger han til at fokusere på sangskrivningens melodiske/harmoniske aspekter, som Pattison ikke selv kommer ind på. Melody in Songwriting er en musikteoretisk tung bog, men fuld af guld, hvis man arbejder seriøst med den. Jeg bruger dens information i de fleste sange, jeg skriver nu.
Som den sidste forfatter fra Berklee skal nævnes Pattisons tidligere elev, Andrea Stolpe, der på basis af objektskrivning har designet en sangskrivningsproces i ti skridt, der ganske vist kan forekomme lidt formularisk, men som kan være virkelig lærerig at prøve. Hun har også interessante betragtninger om mønsterdannelse af forskellige tekstlinjers indholdstype – tanker vs. detaljer.
En af de ældste lærebøger om at skrive sangtekster. Det er efter min mening også en af de grundigste og bedste. Den er baseret på tekstskrivningsprincipperne fra den amerikanske sangs guldalder. Det gør den lidt gammeldags i nogle henseender, men der er masser af gode ting at hente. Jeg er især begejstret for afsnittene om retoriske figurer og gentagelse.
Opfølgeren til Davis' første bog. Indledningen giver en fremragende opsummering af principperne bag den gode sangtekst. Derudover består bogen af et katalog af sangskrivnings-skabeloner, som kan være brugbare, når man skal beslutte, hvordan man vil udforme sin sang-idé.
Her har vi en af den virkelige verdens succesrige sangskrivere, der har dokumenteret sin proces. Vi følger ham i detaljer, mens han skriver en sang, både tekst og musik.
Den bedst kendte sangskrivningsbog på dansk. Bjergfeldt skriver i et sprudlende sprog, der vækker begejstringen for ord, toner og åbenhjertighed. Kogebogen er primært en inspirations-bog. Det vil sige, at den ikke tilbyder så mange konkrete værktøjer eller virkemidler. Til gengæld har den opmuntrende ting at sige om kreativitetens vanskelighed, hverdagens kedelige krav og andre af sangskrivningslivets genvordigheder.
Hvordan skriver man den gode linje? Man kan have bevidsthed om, at billedskabelse, lydmønstring og prosodi er vigtige værktøjer i tekstskrivningen. Men hvordan skriver man med bid? Hvordan skriver man den slags linjer, som folk citerer? Word Hero er en praktisk, jordbunden og underholdende guide til de sproglige værktøjer, der giver ordene vinger.
Stor tyk bog fyldt med interviews med berømte sangskrivere. Interessant, til tider inspirerende, og et vidnesbyrd om, hvor forskelligt folk går til sangskrivning.
En kreativitets-bog, eller rettere sagt graphic novel, der fokuserer på ”give slip” i den kreative proces og på at udvikle din kreative visionsevne. Godt supplement til Pattisons idé om objektskrivning.
En usædvanlig sangskrivningsbog, der tilbyder en specifik teknik, en ”tyvesangsleg”, man kan bruge, hvis man har tendens til at bruge for lang tid på sine sange. Legen er baseret på præmissen om, at man præsterer mere, end man troede muligt, hvis man udsættes for umulige krav. Teknikken er i en nøddeskal beskrevet her.
En god praktisk bog om arrangering, der er relevant for den almindelige sangskriver.
Den bedste bog om studieteknik, jeg er stødt på.